Kunsten at Lege

Kom og leg med os!

Uanset om du er en garvet legekammerat eller er typen der aldrig kan huske om rundboldbanen har 3 eller 5 hjørner så har vi kurset til dig! 

At lege er en stor del af at være spejder.
Vi leger når vi har brug for en pause, når vi venter, og når vi bare gerne vil have det lidt sjovt.
Men vi bruger også leg til at lære nye færdigheder.  

Og leg er ikke bare leg, det er noget som skal passe til dem der leger med, uanset om de er 6 eller 46 år. 

Kom og leg med os, og vær med til at:

  • Lege klassiske og originale lege 
  • Finde på nye lege 
  • Blive klogere på hvad leg gør ved os og vores spejdere
  • Møde kendte lege med et twist – måske endda to
  • Hvordan lege forstærker vores øvrige færdigheder

Kurset kører hele lørdagen, men bare rolig, du kan sagtens få endnu mere Linien Ud Syd, ved at tilmelde dig f.eks. Medlemsservice-Intro-kursus fredag samt et af søndagens tilbud.

Instruktører på Kunsten at Lege-kursus er: Signe Munk Hansen og Jon H. Hansenl

Når du har fundet det eller de kurser du gerne vil tilmelde dig, så tilmeld dig via linket under “Tilmelding og Priser”

Vi glæder os til at se dig på Linien Ud Syd 2026