2,5 time med Fuld stemmeret! Det er skønt at synge sammen, hvis ellers alle kender melodien.
Bliv både inspireret og få luftet stemmebåndet. Giv den helt særlige stemning i sangenes fællesskab et løft og kom en hel del toner rigere hjem, med dette inspirerende kursus, hvor vi kigger nærmere på nogle af sangene i “Imellem venner”.
Vi varmer naturligvis også op med sange, som du kan tage hjem og bruge sammen med spejderne derhjemme. Du får teksterne og akkorderne med hjem til sangene.
Det er ikke nødvendigt at være god til eller trænet i at synge for at være med.
Medbring: Imellem venner vil være god at have med
Kurset kører søndag, men bare rolig, du kan sagtens få endnu mere Linien Ud Syd, ved at tilmelde dig et af de kurser der kører fredag og lørdag.
Instruktører på Spejdersange-kursus er: Stine Kirk og Marie Hahne
Når du har fundet det eller de kurser du gerne vil tilmelde dig, så tilmeld dig via linket under “Tilmelding og Priser”
Vi glæder os til at se dig på Linien Ud Syd 2025